Hiske - også kendt som kællingen - er den eneste hund jeg har købt spontant. Hvad kan jeg sige – jeg så hende og så måtte jeg bare have hende. Og det samme omvendt. For da vi kom hjem, spankulerede Hiske bare ind i mit hus, gik hen til terrassedøren, bad om at komme ud i sin nye have og så faldt hun direkte til i sin nye græsplæne. Hun opførte sig som om det var her hun hørte til, og det var det vel også. Sådan kan skæbnen nogle gange være.

Hiske var den skønneste hund man kan forestille sig. Hun var utroligt velsocialiseret, sød og rar over for alle. Én af vores trænere sagde til os engang at hun var en meget stærk, men meget velsocialiseret alfa-tæve. Hun tog tingene oppefra og ned og der var ikke noget der sådan kunne slå hende ud af kurs – heller ikke dengang en stor tung metalplade fra noget byggeri faldt ned lige bag os bag et stillads. Ikke om Hiske vendte sig om for at kigge. Men sådan var hun altså bare.

Desværre havde Hiske et umætteligt jagtinstinkt. Hun jagtede biler, cykler, tog mv. til hun segnede, så hun kunne kun være løs under helt særlige forhold, f.eks. i Geels Skov, Bernstorffsparken eller andre store hundeparker og –skove. Så var der plads nok til damen. Hun havde faktisk så meget jagtinstinkt, at hun var fabelagtig til at gå spor. Faktisk havde hun så meget drift at hun kunne dele ud af den til de driftsvage schæfere hun gik på hold med, som træneren sagde der selv havde schæfer.

Hiske levede et fantastisk liv med masser af spændende oplevelser. Hun elskede at træne men var ikke den store konkurrencehund. Alligevel lykkedes det os at opnå en ok IPO3.

Hiske kunne ikke udstilles andet end da hun var hvalp, da hun manglede en P2. Ærgerligt, for hun havde mange gode fortrin og hun ville helt sikkert have lavet nogle fantastiske hvalpe. Men det skulle ikke være, og godt for det, for det viste sig at hun også havde problemer med sin skjoldbruskkirtel (hun var hypothyroid), og senere dukkede også starterne på et par mavedrejninger. Den sidste var hendes endeligt, og jeg måtte haste til dyrlægen en halvsen aften uden at vide at denne dyrlæge nærmest ikke turde røre ved hende. Her var det slut for hende, for hun skulle ikke lide under en inkompetent dyrlæge. Hiske blev kun godt 8 år.

Hiske har mange gode historier at fortælle, og de kommer herunder efterhånden som jeg får tid til at lægge dem ind. Indtil da er der lidt fotos.

Stambog/Pedigree

Kan ses her: https://www.working-dog.com/dogs-details/58165/Afrodite