Smukke Didrik eller bare Teis – ja, det var dét han hed. Og så alle de forskellige kælenavne der kan følge med.
Inden jeg fik Teis, vidste jeg at min næste hund skulle hedde Teis, og så gjaldt det bare om at finde ham. Og det gjorde jeg så oppe hos Inger Sejersen, som dengang havde et lille opdræt af dobermann.
Teis blev født den 1. januar 1989. Allerede 2 uger senere besøgte jeg kuldet for første gang, og da jeg tog Teis op og han sked i min hånd, så skete der åbenbart et eller andet, for det var ham som kom med mig hjem 6 uger senere. Jo jo, jeg havde jo været oppe at se på kuldet et par gange, og jeg var i tvivl lige til det sidste. Men der var én bestemt hændelse som gjorde det for mig. De to brødre jeg ville vælge mellem kom ind i huset alene, så jeg ikke havde 6 andre hvalpe at forholde mig til. Det var supergodt set af Inger.
Efter lidt tid lagde jeg mærke til at den ene af hvalpene konstant hakkede efter den anden, bed den i benene og ville bare i klammeri hele tiden. Den anden fandt sig bare i det hele. Og det var ham jeg havde udset mig. Jeg blev meget i tvivl om mit valg var det rigtige, for jeg ville helst ikke tage en hvalp med hjem som fandt sig i hvad som helst. Der gik noget tid og pludselig som en sky fra en klar himmel, sagde min udvalgte hvalp fra med et rapt lille bjæf og så var det det. Ja, både det at den anden nu fortrak og opførte sig herefter meget bedre, og at det var det der gjorde udslaget. En hund der kan sige fra uden konflikt og samtidig have sådan en tålmodighed – ja, den hvalp måtte jeg simpelthen have. Og sådan kom Teis ind i mit liv.
Det skal siges at Teis blev ved med at være tålmodig, selvsikker og velbalanceret uden at være fremme i skoene hele tiden, hvilket helt bestemt har medvirket til at han kunne omgås andre voksne hanner og vide at hvis man holder den rigtige afstand, så lever man uden at komme i konflikt med andre.
Og sådan levede Teis hele sit liv.
Kommer senere ...
Kommer senere ...