Dako - også kaldet Daxen - skulle være min sidste dobermann hanhund. Jeg havde ledt efter noget af brugshundelinier i Tyskland i et stykke tid, da jeg faldt over et kuld med 6 hanhunde nede ved Köln. De blev født den 1. januar 2007, og jeg skulle igennem en snestorm i Danmark for at komme ned at se og evt. bringe ham med hjem.
Hvis det viste sig at være noget for mig, så skulle han med hjem. Hvis han ikke var noget for mig, så skulle han blive dernede. Der var to tilbage at vælge imellem og egt ville jeg denne gang gerne have en sort. Men det er svært når det er den brune der er den bedste.
Jeg havde en veninde, Bibi, med derned som opdrætteren så til gengæld gerne ville prakke den sorte på, men da de allerede havde en hanhund i en lille lejlighed, så var den sag afgjort på forhånd.
Hvorom alting er, så kom Dako med mig hjem, og han tog den lange køretur i stiv forben - stille og roligt ... ja, indtil han var ved spise hele Bibis hånd fordi hun var så letsindig at tilbyde ham et stykke frikadelle. Haps sagde han - sikke en herlig luns kød, og så sad Bibis hånd fast mellem en masse små syle. Herefter blev han kendt som krokodillen. Fik han bidt sig fast, ja, så holdt han fast. Allerede en lille brugshund in spe.
Og der er masser af historier om Dako - de skal nok finde plads herinde med tiden.
Indtil da så kan jeg fortælle at Dako desværre ikke blev så gammel - heller ikke han fik lov til at leve et godt langt liv. Han faldt om og døde på stedet af dilateret kardiomyopati (DCM) i en alder af kun godt 6 år. På det tidspunkt havde han bestået færdselsprøven, alle begynderprøverne med fine resultater og tre sporhundeprøver. Smuk var han også, og med den rette handler slog han da også de fleste udstillingsversioner!
Tjek slideshowene herunder.
Stambog/Pedigree
Kan ses her: https://www.working-dog.com/dogs-details/51417/Dakota-vom-Burghof